Efterårsfest 2026
Kære medlem af Søofficers-Foreningen
Du og en ledsager indbydes til efterårsfest i Kommandantgården på Kastellet lørdag den 24. oktober 2026, kl. 18:00.
Traditionen tro har du som medlem mulighed for at invitere et gæstepar med til efterårsfesten – bemærk dog en lidt dyrere billetpris for gæster.
Efter middagen og kaffen spilles der op til dans, og der vil et par gange i løbet af aftenen blive danset Les Lanciers.
Pladsen begrænser os til 84 deltagere. Vi forbeholder os endvidere ret til at prioritere medlemmer frem for gæster, hvorved bestyrelsen – såfremt det skulle blive nødvendigt – kan afvise de senest tilmeldte gæster med naturligvis samtidig refundering af deres deltagerbetaling.
Program
18:00-18:30 Ankomst og velkomstdrink
18:40 Tre retters menu med tilhørende vine i Kongesalen og Niels Juel Salen
21:00 Kaffe avec i stuerne
21:30 Baren åbner, musik og dans
00:00 Natmad
02:00 Tak for i aften
Påklædning
Uniformerede: Messeuniform med sort vest (4b), selskabskjole (4b) eller alternativt jakkeuniform (3a) med selskabsskjorte og sort sløjfe (butterfly). Ordensspænde anlægges.
Civile: Smoking eller kort aftenkjole.
Fotografering
Under festen tages der eventuelt billeder til intern brug i foreningen, fordeling til festdeltagerne eller opslag i Søofficers-Foreningens lukkede Facebookgruppe. Såfremt man ikke ønsker at være med på disse eventuelle billeder, bedes der givet besked herom i forbindelse med tilmelding.
Tilmelding
Tilmelding foregår efter "først til mølle" princippet med tilmeldingsfrist søndag den 11. oktober 2026. Eventuelle ønsker til bordsætning vil vi så vidt muligt imødekomme, idet ønskerne kan skrives i kommentarfeltet ved tilmelding. Eventuelle fødevareallergier eller lignende samt forhold til fotografering kan ligeledes anføres.
Prisen for deltagelse er kr. 750,- per person for medlemmer og ledsagere, mens den er kr. 850,- per person for gæster. Ved afbud efter tilmeldingsfristens udløb refunderes det indbetalte beløb ikke, da SOF umiddelbart efter tilmeldingsfristen bestiller forplejning hos cateringleverandøren.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Søofficers-Foreningen
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 24. oktober 2026 kl. 18:00 til søndag d. 25. oktober 2026 kl. 02:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 12. oktober 2026 kl. 00:00
Sted
Søofficers-Foreningen
Kommandantgården, Kastellet 13
2100 København Ø
Arrangør
Søofficers-Foreningen
Tlf. +45 Ingen
sof@sof.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Søofficers-Foreningen bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser