Søofficers-Foreningens ordentlige generalforsamling 2026
Kære medlemmer af Søofficers-Foreningen
Hermed indkalder bestyrelsen til foreningens 168. ordentlige generalforsamling fredag den 27. november 2026, kl. 18:30 i Kommandantgården i Kastellet.
Deltagelse i selve generalforsamlingen er gratis.
Efter generalforsamlingen afholdes en souper, hvor påklædning er messeuniform med sort vest (4b), selskabskjole (4b), smoking, kort aftenkjole eller alternativt jakkeuniform (3a) med selskabsskjorte og sort sløjfe (butterfly). Ordensspænde anlægges. Deltagelse i souperen koster 350,- kr.
Tilmeldingsfrist er torsdag den 12. november 2026 for deltagelse i generalforsamlingen med efterfølgende souper og torsdag den 26. november 2026, kl. 19 for deltagelse i selve generalforsamlingen uden souper.
Ved afbud efter udløb af den første tilmeldingsfrist refunderes det indbetalte beløb til souperen ikke, da SOF umiddelbart efter denne tilmeldingsfrist bestiller forplejning hos cateringleverandøren.
Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden, jf. foreningens love, § 28:
- Beretning om det sidst forløbne foreningsår, herunder meddelelse om af- og tilgang af medlemmer.
- Forelæggelse til godkendelse af regnskabet for det sidst forløbne regnskabsår med revisorernes bemærkninger.
- Forelæggelse af drifts- og investeringsbudget for det følgende år til orientering samt vedtagelse af størrelsen af det årlige medlemskontingent.
- Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer, revisorer og revisorsuppleant.
- Eventuelt.
Ad dagsordenens pkt. 2:
Søofficers-Foreningens årsregnskab 1. oktober 2025 til 30. september 2026 vil blive gjort tilgængeligt for medlemmerne på den lukkede medlemsdel af SOF hjemmeside, www.sof.dk, senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse. Separat meddelelse herom vil blive udsendt.
Ad dagsordenens pkt. 4:
Følgende er på valg til bestyrelsen, jf. lovene, § 15:
- KD Michael Gerhard Landmark, formand (modtager genvalg)
- KL Karsten Gauger, vindelegeret (modtager genvalg)
- PL Stine Fjord Leth, kurator (modtager genvalg)
Følgende er på valg som revisorer og revisorsuppleant:
- KK Thomas Forum Belsø, intern revisor (modtager genvalg)
- OK Ove Mortensen, intern revisor (modtager genvalg)
- KD Steen Vestergaard Andersen, revisorsuppleant (modtager genvalg)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 27. november 2026 kl. 18:30 til 23:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 26. november 2026 kl. 19:00
Sted
Søofficers-Foreningen
Kommandantgården, Kastellet 13
2100 København Ø
Arrangør
Søofficers-Foreningen
Tlf. +45 Ingen
sof@sof.dk
Samlet antal tilmeldte: 12
Deltagere
Samlet antal tilmeldte: 12
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Søofficers-Foreningen bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser